Hvad er PRF?
OBS. Kommer snart i klinikken
Hvordan det virker?
PRF-behandlingen er en bioforyngende celleteknologi, der ved hjælp af vækstfaktorer og andre blodkomponenter, stimulerer hudens foryngelsesproces samt produktionen af kollagen og elastiske fibre.
PRF er en forkortelse af “Paleted Rich Febrin” og repræsenterer en af de mest innovative ikke-invasive behandlingsmetoder, der anvender dit eget blod som råmateriale, uden behov for fremmedlegemer. PRF-behandlingerne er oprindeligt anvendt inden for blandt andet tandimplantatbehandling og brandsårsbehandling, men gennem de seneste år er PRF-teknologien blevet integreret i æstetiske behandlinger som en kraftfuld anti-aging metode.
Man tager en lille mængde af dit eget blod gennem en blodprøve. Blodet behandles ved centrifugering for at adskille plasma fra de røde blodlegemer, og bliver derefter sprøjtet tilbage ind under huden. Her kan vi ved hjælp af dine egne celler skabe regeneration og vækst af celler i de områder, hvor du ønsker at styrke din hud og genfinde elasticitet og glød.
Under PRF-behandlingen vil din hud renses, og der kan påføres lokalbedøvende creme på det område, der skal behandles. Derefter tages en blodprøve, som centrifugeres for at adskille blodlegemer fra plasma. Plasma injiceres under huden i de ønskede område, og afsluttes med en kølig maske som påføres i det behandlede område.
Hvem kan behandles med PRF?
PRF-behandlingen er blevet en integreret del af den æstetiske, kosmetiske behandlingsindustri på grund af dens effektive metode til at afhjælpe en lang række hudproblemer, såsom:
- Manglende glød og spændstighed
- Fine linjer og rynker
- Pigmentpletter
- Mørke rander under øjnene
- Acne/ acne ar
Før din behandling
Inden PRF-behandlingen skal du gennemgå en forundersøgelse hos klinikkens sygeplejerske. Efter denne, skal der gå minimum 48 timer før behandlingen kan foretages.
Det anbefales at holde pause med Ibuprofen, Aspirin, alkohol og blodfortyndende præparater 48 timer før behandlingen.
Du kan med fordel sørge for at indtage rigeligt med væske, dyrke let motion og undgå usunde og fedtholdige madvarer i 24 timer før behandlingen mhp. at forbedre kvaliteten af dit blod og dit behandlingsresultat.
Efter din behandling
Huden vil være lidt rød og der kan forekomme let hævelse i timerne efter behandlingen. Der kan desuden opstå blå mærker lokalt ved injektionsstederne. Disse vil fortage sig i løbet af få dage.
Der er ingen alvorlige bivirkninger til selve produktet, da det er dit eget biologiske materiale som injiceres. Dog er der som ved en hver injektionsbehandling risiko for infektion, hvorfor det er vigtigt at følge de anvisninger, som du modtager fra din behandler.
PRF – behandlingsområder:
1 område fx. ansigt, hals eller øvre bryst | 3000 kr. |
Forløb med 3 behandlinger | 6000 kr. |
Forløb med 5 behandlinger | 9000 kr. |