Hudopstramning af løs hud uden kirurgi med Ultherapy

Ultherapy er en ikke-invasiv behandling, der bruger mikrofokuseret ultralydsenergi til at løfte og opstramme huden naturligt – uden kirurgi og restitutionstid. Denne behandling udnytter kraften fra ultralyd til at igangsætte en kollagenstyrkende effekt. Modsat lasere, radiofrekvens, kirurgi og andre teknologier afgiver Ultherapy den rette mængde af ultralydsenergi i den rette dybde og den rette temperatur gennem hudens overflade. Ultherapy er den eneste FDA-godkendte ikke-invasive procedure til at løfte huden i halsområdet, under hagen og ved øjenbrynene samt mindske linjer og rynker på halsudskæringen. Ultherapy kan derfor hjælpe til at opnå et friskere og mere ungdommeligt udseende fra øjenbryn til brystkasse.

Dine fordele med Ultherapy:

• Ikke-kirurgisk behandling

• Genopbygning af kollagen

• Naturlige resultater

• Ingen restitutionstid

• Sikker ultralyd

Sikker ultralyd. Ingen kirurgi.

Ultherapy tilfører fokuseret ultralydsenergi til det samme fundamentale lag, som kirurger arbejder med ved kosmetisk kirurgi/indgreb — dog uden at skære i eller perforere hudens overflade. Denne energi aktiverer kroppens naturlige respons ved at stimulere væksten af frisk, nyt kollagen. Patienter oplever en umiddelbar effekt lige efter behandlingen. I løbet af de næste 2-3 måneder vil man opleve de første reelle resultater, hvor nyt kollagen opbygges og gradvist løfter og opstrammer huden i ansigtet og på halsen samt udglatter huden på brystkassen. Denne proces kan strække helt op til 6-12 måneder efter behandlingen. I modsætning til lasere, radiofrekvens og andre teknologier behandler Ultherapy ikke i hudens øverste lag, men tilfører energi i en optimal dybde, ved en optimal temperatur og med nøjagtig præcision. En anden unik egenskab ved Ultherapy er dens visualisering via ultralyden, hvor behandlerne kan se de vævslag, der behandles, så det sikres, at energien tilføres sikkert og til de steder, hvor det er mest fordelagtigt. Ultherapy er et godt alternativ for dem, der ikke er klar til kirurgi — men er samtidig også en mulighed for de patienter, der ønsker at forlænge effekten af kosmetisk kirurgi/indgreb.

Videnskaben står bag

Det er videnskabeligt bevist, at Ultherapy stimulerer hudens kollagenproduktion. Det er bevist i et klinisk studie, at patienter, som har fået behandlingen i den ene side af ansigtet og ikke den anden, har opnået en kvantitativ øgning af kollagenproduktionen som følge af Ultherapy. Ultherapy øgede kollagenproduktionen med gennemsnitligt 1,4 gange. Dette er især tilfældet for kollagentyperne I og III — de typer, som oftest forbindes med aldring — hvor graden af kollagenproduktion på den Ultherapy-behandlede side var 21–68 % højere sammenlignet med den ubehandlede side.

Behandlingsområder

Ultherapy løfter huden i ansigtet, på halsen, under hagen og øjenbrynet. Ideelle resultater kan opnås med en ansigts- og halsbehandling på hud med let til moderat slaphed.

Hals og hage

Ultherapy giver ikke-kirurgisk løft i hals- og hageområdet ved at stimulere væksten af ny kollagen dybt inde under huden uden brug af kirurgi eller restitutionstid.

Øjenbrynsløft

Ultherapy giver et ikke-kirurgisk løft til øjenbrynene uden brug af nåle og injektion for et mere frisk udseende. Kliniske studier viser et gennemsnitligt 1,7 mm løft i øjenbrynet efter en enkelt behandling.

Dekolletage og brystområdet

Ultherapy mindsker synligheden af fine linjer og rynker på dekolletage og brystområdet. Rynker og linjer på brystet kan ofte være et afslørende tegn på ens alder, hvorfor mange patienter netop ønsker at behandle deres dekolletageområdet sammen med ansigt og hals. Kliniske forsøg viser, at der efter blot én Ultherapy-behandling kan ses tydelige resultater, som følges op efter 90 og 180 dage.

Nogle oplever en umiddelbar effekt, men de reelle resultater viser sig først i løbet af 2-3 måneder, hvor nyt kollagen opbygges og gradvist løfter og opstrammer huden.

Hvor mange behandlinger?


Antallet af behandlinger og varighed afhænger af alder og hudkvalitet, og drøftes ved en gratis og uforpligtende konsultation. Behandlingens varighed afhænger af området og tager fra alt mellem 30-90min. Komfortniveauet varierer fra person til person, men et eventuelt ubehag varer kun, mens ultralydenergien tilføres.​

Bivirkninger
Efterreaktionerne er milde og forbigående. Her kan der være tale om let rødme, let hævelse, ømhed/prikken ved berøring i nogle uger. Normale aktiviteter kan genoptages med det samme, uden at du behøver at tage særlige forholdsregler.

Forhold der taler imod Ultherapy-behandling:

  • Kræft - specielt hudkræft og modermærkekræft
  • Graviditet
  • Brug af antibiotika mod uren hud
  • Aktiv herpesinflammation på behandlingsområde
  • Ikke-kontrolleret diabetes
  • Tendens til keloid ardannelse
  • Følsom og tør hud
  • Ikke-kontrollerede hormonforstyrrelser
  • Under antikoagulationsbehandling (blodfortyndende behandling)
  • Epilepsi
  • Fortid med blødningskoagulopathies – hvis du er bløder
  • Pacemaker

Priser pr. behandling

Brynløft

5.000 kr.

Øjne inkl. brynløft

8.000 kr.

Hals

10.000 kr.

Bryst/decolté

11.000 kr.

Underansigt inkl. kæbeløft

14.000 kr.​

Underansigt inkl. kæbeløft og hals

17.000 kr.

Underansigt inkl. kæbeløft, øjne og brynløft​

17.000 kr.

Helt ansigt (inkl. øjne og brynløft) + hals

21.000 kr.

Helt ansigt (inkl. øjne og brynløft) + hals og bryst

27.000 kr.

Forud for en behandling er det nødvendigt at booke en gratis konsultation. Konsultation kan være samme dag som behandling.​​​

✩✩✩✩✩

Vurderet 5 ud af 5 stjerner

Baseret på over 35 anmeldelser fra Facebook

Har du spørgsmål?​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firmainfo

Lamima

CVR: 30874633

Kontaktinfo

Telefon:  52 23 97 81

E-mail: info@lamima.dk