Pigmentforandringer / Aldersforandringer

Sollyset er vigtigt for dit humør og din krops evne til at producere D-vitamin. Men et liv i sol og vind sætter sit præg på din hud. Den tynde, fine hud i ansigtet kan se helt skjoldet og uregelmæssig ud af pigment- og aldersforandringer.

Solens UV-stråler og hudens naturlige aldring forårsager ad åre ændringer i din huds farvetone og pigmentering. De mest udsatte områder er ansigt, hænder og bryst, hvor forandringerne fremstår som uens hudtone i form af pigmentforandringer, fregner, de såkaldte leverpletter, solskader eller mere diffuse områder med brune skjolder. Det er disse små markeringer af din alder, som med få laserbehandlinger kan give dig en mere ensartet hudtone, og få dig til at se langt yngre ud.

Aldersforandringer opstår, fordi din krops aldring og solens UV-påvirkning forårsager en overproduktion af melanin i forbindelse med hudens produktion af farve. Overskuddet ses på huden i form af mørke plamager, pigmentforandringer eller pigmentsamlinger. Det er farvestoffets tendens til ophobning, som laserbehandlinger bremser og udbedrer.

Hos Lamima Laser & Skønhedsklinik anvender vi Elos Plus SRA laserteknologi, (radiofrekvent styret laser/IPL terapi) til behandling af solskader.


Før behandlingen

Man må ikke have udsat huden for sol 4 uger før behandlingen. Der må heller ikke anvendes selvbruner 2 uger før behandling. Huden på behandlingsstedet skal være intakt og uden infektioner, sår eller irritation.

Ansigtshuden afrenses, og påsmøres efterfølgende en speciel lys- og radiofrekvent overledende gel, som kan overføre lysets energimængder til huden på de behandlingskrævende områder.

Under behandlingen

Huden tilføres intensivt pulserende lys (IPL) og radiofrekvens (RF) på samme tid. Herved opvarmes hudens protein, og collagen gendannes, hvorved solskader bliver ødelagt. Behandlingen  mærkes som en varm prikken i huden. I visse områder kan det være lettere ubehageligt.

Efter behandlingen

Solskader vil ofte fremtræde mørkere umiddelbart efter behandlingen. Dette aftager i løbet af 4–8 dage, og huden bliver atter lys og ensartet. Let skorpedannelse kan forekomme. Behandlingen stimulerer hudens egen collagen og collagenproduktion, så du opnår en større vitalitet i huden. Efterfølgende vil du opleve en mere glat og ensartet hud.

Vi anbefaler, at man efterkøler de behandlede områder med isposer (fås i klinikken). Cremer og makeup kan anvendes umiddelbart efter, ligesom daglig aktivitet kan genoptages uændret efter behandlingen.

Det anbefales dog at undgå direkte og indirekte varme på behandlede områder i nogle dage efter behandlingen, da det kan modvirke behandlingsresultatet. Det anbefales at benytte solcreme eller mineralbaseret pudder/foundation med minimum faktor 30 i mindst 4 uger efter behandlingen.

Efter behandlingen må man ikke udsættes for sol i 4 uger. Ved skiferie eller solferie i troperne 8–16 uger.

Du må ikke irritere det behandlede område kemisk eller mekanisk i de efterfølgende 5 dage.

Undgå sauna, massage og sport lige efter behandling. For at opnå det bedste resultat, bør du anvende effektive hudpleje produkter. Spørg klinik personalet om vejledning.

Antal behandlinger

Antallet af behandlinger vurderes individuelt. Typisk tilrådes minimum 3 - 5 behandlinger for et optimalt resultat. Varigheden varierer afhængigt af de udløsende faktorer, og om man f.eks. igen bliver udsat for kraftig UV-stråling, kulde eller hudlidelser. 

Priser pr. behandling

Helt Ansigt

1200 kr.

Kinder

700 kr.

Næse

500 kr.

Pande

800 kr.

Overlæbe

500 kr.​

Hage

500 kr.

Ansigt, hals og bryst

2000 kr.

Hals

1200 kr.

Bryst

1200 kr.

Enkelte pletter

700 kr.

Begge håndrygge

800 kr.

​Alle priser er pr. behandling.  Hvis du forudbetaler 3 behandlinger, vil du opnå en rabat på 10 %. De tilkøbte behandlinger noteres i din journal som dit tilgodehavende.

Forud for en behandling er det nødvendigt at booke en gratis konsultation. Konsultation kan være samme dag som behandling.​​

✩✩✩✩✩

Vurderet 5 ud af 5 stjerner

Baseret på over 28 anmeldelser fra Facebook

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firmainfo

Lamima

CVR: 30874633

Kontaktinfo

Telefon:  52 23 97 81

E-mail: info@lamima.dk